Smukfests 2012 App er klar med første udgave (anden udgave følger, når vi nærmer os festivalstart).
App 2012 er lavet til både Android og iPhone og kan hentes ganske gratis i App Store og Google Play. Glæd dig bl.a. til at få årets program i oversigtsform, med spilledage, tider og scener og i alfabetisk rækkefølge og den helt nye feature ”BarSpilBar”: Smukfests 2012 take på de populære ”Bilkort”. I denne udgave blot med Beach Baren, Heineken Bar, Vinoteket, Thor Hill og alle de andre Smukfest-vandhuller som omdrejningspunkt.
På vores hjemmeside kan du nu også checke hele programmet med spilletidspunkter for de enkelte scener. De skarpe øjne vil opdage en nyhed på P3 Scenen søndag kl. 13.00, hvor vi er glade for at kunne præsentere Rasmus Botoft og Martin Buch alias Rytteriet. Og mon ikke de tager Snobberne med..?




