Som vi tidligere har informeret om, er festivalens fremtidsplaner med Kærlig Heden (det tidligere Johannelund), nu fremlagt som et forslag til lokalplan for området.
Et sådant lokalplanforslag er jo meget teknisk og skrevet i det man engang i en julekalender kaldte et ”nydeligt tydeligt lovsprog”. Derfor har vi valgt at lave en mere ligefrem præsentation af vores idéer og visioner, hvor vi også forsøger at argumentere for det fornuftige og fremsynede i planerne. Det kan du nu alt sammen se i PDFen ”Kærligheden overvinder alt”, som kan læses eller downloades her
Onsdag den 21. marts afholder Skanderborg Kommune et stort borgermøde om vores udkast til lokalplan for Kærlig Heden – og vi håber at alle der bakker op om festivalens planer og idéer, vil møde op og deltage. Borgermødet finder sted på Skanderborg Handelsskole, onsdag den 21. marts kl. 19. Handelsskolen ligger på Højvangens Torv 2 i Skanderborg.
Der er lavet en Facebook-side som støtte til festivalens idéer om Skanderborg som ”Danmarks Smukkeste Festivalby” – og den kan man evt. supporte eller ”synes godt om” på dette link: http://www.facebook.com/groups/227892543948532/Q
Q: er der mon også lavet en ”Danmarks Smukkeste Festivalby” t-shirt?
A: yes – og den kan checkes og bestilles lige her
