Kære smukke medhjælpere
En kæmpe tak her fra Smukfest-ledelsen og -bestyrelsen til jer alle. Den 33. udgave af Danmarks Smukkeste Festival er nu slut, ovre og forbi. Hør og se denne lille takke-video fra en taknemmelig – og en anelse slidt – formand for Skanderborg Festivalklub:
.
Vi har som altid en masse forhold, der skal evalueres og ting vi kan og skal gøre bedre næste år. Heldigvis har vi dig og jer til at hjælpe os – så send meget gerne ris og ros til os. Risen diskuterer vi løbende, så vi fortsat kan blive bedre og bedre – og rosen sender vi fluks retur til jer. Send en mail til info@smukfest.dk så vil den indgå i hele dette store efterårsarbejde.
Endnu en tak til alle for jeres formidable indsats, jeres hjælpsomhed og smittende humør, alle de smukke smil og jeres ukuelige arbejdsindsats. Hele denne festmaskine kan kun lade sig gøre, fordi du og dine medhjælper-kollegaer er klar med jeres generøse og frivillige indsats.
En særlig tak til oprydderne og nedpillerne
Mens du læser dette, knokler der fortsat en masse medhjælpere i skoven, de pakker ned og rydder op i skoven i Skanderborg – og de skal have en helt særlig, stor og varm tak! Send al din gode energi til disse fantastiske nedtagningsfolk i skoven.
Tak!
Opfordring: Deltag i Åbningsfesten for Walthers Musikcafé i dag fredag
Med åbningen af Walthers Musikcafé i dag realiseres en stor drøm, som er lige så gammel som festivalen selv: at åbne en café og et fast spillested i Skanderborg. I de dejlige nyrenoverede lokaler i Adelgade (lige overfor Kvickly) er de perfekte rammer fundet, og nu slår vi omsider dørene op – og vi vil rigtigt gerne byde dig og dine velkommen til åbningsfesten.
Kom og vær med, kom og se vores funklende nye lokale, mød de unge bartendere, mærk lyden fra vores anlæg, oplev scenen, smag vores yndlingsdrink og ikke mindst: hyg med din by.
Dagens program:
Kl. 16:00 – 17:00 Vi varmer op på terrassen med gratis pølser og øl.
Kl. 17:00 Walther og Skanderborgs borgmester Jørgen Gaarde ”klipper snoren”.
Kl. 17:00 Musik: Fler Farver
Kl. 20:00 Wafande feat. Pharfar og Fresh
Vi glæder os til at se dig og ALLE er naturligvis velkommen..
Festligst Walther & Co
Selv tak!
Tak for, endnu en gang, at levere et brag af en fest.
Super god fest. Klart Suttlebusserne kørt godt, de havde jo Danmarks Smukkest Busguider til at hjælpe dem. Glæder os allerde til næste år.. Så tak for denne gang, det var så fedt at være med til at hjælpe jer..Og På Gensyn næste år..