Grønspættebogen – din grønne medhjælperbibel

Grønspættebogen er netop kommet fra trykken og er igen i år klar til at være din Smukfest-manual. Med den i hånden – eller allerhelst i den elektroniske version, vil den kunne hjælpe dig i stort set alle situationer og give dig svar på alt fra toiletreparation til hjertestartere. Her finder du alt, du skal og bør vide om, hvordan vi afvikler Smukfest 2015 sikkert, festligt og på allerbedste vis for både medhjælpere og publikum.

Vi håber, at du let finder svar på dine spørgsmål i bogen – hvis ikke, så tag fat i din formand eller en koordinator, de har svar parat på næsten alt.

I år kan du læse Grønspættebogen på mobilen i stedet at rende rundt med papirudgaven. Tænk på miljøet – og tag kun imod den fysiske Grønspættebog, hvis ikke du kan undvære at bladre i den analoge udgave.

Kig Grønspættebogen igennem – så har du alle forudsætninger for at udføre din medhjælpertjans på bedste vis, samt agere fastivalorakel over for spørgelystne publikummer.