Velkommen til to nye koordinatorer!

NY IT-KOORDINATOR: KLAUS BERGH

WN_klaus

Hvem er du?
Jeg hedder Klaus og bor i Skanderborg med min Kæreste . Vi venter barn i juni måned, så det er årets højdepunkt ud over Smukfest. Jeg har en baggrund dels fra en lignende stilling hos LEGOLAND, samt hos forskellige webbureauer, hvor jeg primært har siddet som projektleder samt udvikler

Hvad er din historik i festivalsammenhæng?
Jeg er ret ny på Smukfest. Jeg havde min først hele festival i 2014, men har tidligere været her enkelte dage, da jeg er opvokset i Gedved, ikke langt fra Skanderborg.

Hvad ser du, bliver din vigtigste opgave på festivalen i din nye stilling?
Jeg ser, at min vigtigste opgave bliver at holde fokus på udviklingen af Smukfest, så vi hele tiden rent teknisk er med, hvor vi skal være, men også, at vi er first mover på rigtige mange af de nye ting, der sker på området, så vi også i fremtiden er med helt fremme i vognen.

Hvad glæder du dig mest til i dit nye job?
Jeg glæder mig sindssygt meget til at være med i planlægningen og til at følge arbejdet op til Smukfest, men i særdeleshed bidrage til at afvikle en god festival i år. I den forbindelse glæder jeg mig mindst lige så meget at møde alle de nye spændende mennesker på min vej rundt.

 

NY FORRETNINGSØKONOMISK KOORDINATOR: THORBJØRN BAK JENSENWN_thorbjørn

Hvem er du?
Jeg er 33 år og bor i Århus med min kæreste Lise og min søn Oliver.
Jeg er oprindelig fra Skanderborg – kendt fra Q8 tanken, er uddannet taljonglør fra Odense og Århus Universitet. Jeg kommer fra en stilling i en intern bank i en stor handelsvirksomhed, har lavet Revy på Handelshøjskolen og undervist på Odense Universitet. Jeg ser frem til at bidrage med alt, hvad den kan trække!

Hvad er din historik i festivalsammenhæng?
Jeg har gennem de seneste 17 år været medhjælper i forskellige henseender.
Først som sliksælger, senere var jeg med til at starte KU8 baren op og derefter Walthers Wild West. I de seneste to år har jeg udleveret nøgler og biler til medhjælpere i Walthers Garage. Nu går jeg all-in og skal lave anti-dagligdag hver dag som Forretningsøkonomisk koordinator.

Hvad ser du, bliver din vigtigste opgave på festivalen i din nye stilling?
Jeg skal som økonom bidrage til at for så meget fest for pengene som muligt i alle henseender. Bl.a. i forhold til bar regnskab, men også økonomiske reality checks af nye finurligheder og events.

Hvad glæder du dig mest til i dit nye job?
Jeg synes det er en fornøjelse at deltage i Smukfest på et eller andet plan, hver dag 365 dage om året. At tænke Smukfest på fuld tid kan da kun give smukke tanker!